Populære kæledyr i Danmark
Der findes mange forskellige kæledyr rundt i verden og Danmark. Det er dog langt fra alle, der er lige populære. Nogen kæledyr er der til gengæld rigtig mange af i Danmark. Det gælder dyr såsom katte og hunde, hvor der findes rigtig mange forskellige racer. Et kæledyr betyder ofte rigtig meget for ejeren. Man siger jo, at hunden er menneskets bedste ven og rigtig mange tilfælde så er hund og kat ofte en meget stor del af ejerens liv. Det kan være et ekstra familiemedlem, hvor hunden virkelig bliver elsket. Der findes også andre kæledyr i Danmark end hund og kat, hvilket kunne være marsvin eller fisk.
Hund
Hund er det mest populære kæledyr i Danmark. Det er der flere forskellige grunde til. Blandt andet er hunden det dyr, der først blev tæmmet af mennesket. Vi har altså en lang historie sammen med Hunde. Herudover har den en masse egenskaber, der gør den perfekt som kæledyr. Der er flere indikatorer på, at hunde er populære i Danmark. Blandt andet bliver der markeret flere steder, at du skal have hund i snor i Danmark. Generelt har rigtig mange danskere en hund.
Kat
En kat er også et meget populært kæledyr i Danmark. Der findes mange forskellige katte og de opfører sig også meget forskelligt. En kat er værdsat af mennesket grundet dens samvær og søde udseende. Dens pels er blød og flot og derfor rar at røre ved. Katte ser meget bedre end mennesker om natten. Derfor er de blandt andet også tit ude i mørket og lede efter mus og rotter. Et eksempel på en kat som kæledyr kunne være en sibirsk skovkat.
Marsvin
Marsvinet er et lidt mere atypisk kæledyr at have i Danmark. Det er dog stadigvæk meget populært. Det stammer fra Andesbjergene og lever stadigvæk vildt i Peru, Bolivia og Columbia. Det kan ved tilvænning blive meget tamt, hvilket er grunden til, at det er et meget populært kæledyr. Marsvin bliver typisk 4-5 år. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at deres ryg er meget skrøbelig. Den kan brækkes ved fald fra selv de mindste højder, du skal derfor være meget påpasselig med at bære dit marsvin alt for meget rundt. De foretrækker at gemme sig i små huler og mørke rum, hvor de føler sig trygge.
Fisk
Akvariefisk er også en mulighed, når det kommer til kæledyr. Det er en meget anderledes måde at have kæledyr på, da de tre førnævnte kæledyr alle er nogen, som man kan sidde og nusse med, så kan du ikke gøre det på samme måde med en fisk. Fisk som kæledyr er derimod til dem, der godt kan lide at have naturen tæt på sig hele tiden. Det er også typisk til dem, der ikke har lyst til at have et kæledyr, der hele tiden skal leges med, gåes ture med osv. Med fisk kan du derimod altid tage et kig på dem uden at skulle lave det helt store.